Af Anne Kahns, formand for Danmarks Apotekerforening

De seneste mange år har vi igen og igen talt om, at presset på sundhedsvæsenet vil stige. Den nuværende pandemi har sat turbo på udviklingen. Derfor er det nu mere end nogensinde før afgørende, at vi gør hvad vi kan for at lette presset på sundhedsvæsenet. Det kan vi blandt andet gøre ved at styrke fokus på sikker medicin.

Apotekernes fornemste opgave er at sikre, at danskerne bruger den medicin, de får udleveret, korrekt. Og vi kan desværre se, at der er behov for at prioritere medicinsikkerheden højere. For medicin kan være farlig, hvis det bruges forkert. Og det bliver det desværre. Omkring 100.000 indlæggelser og op mod 5.000 dødsfald er hvert år resultatet af forkert brug af medicin. Medicinfejlene opstår mange forskellige steder i sundhedssektoren og kan have mange årsager. Men fælles for dem er, at de kunne være undgået. Dermed lægger de et unødigt pres på et i forvejen trængt sundhedsvæsen.

Apotekerne gør allerede i dag en stor forskel på området, når vi rådgiver borgerne om medicinhåndtering. Både i forbindelse med udleveringen i skranken, og når vi gennemfører rådgivningssamtaler om medicin med ny-diagnosticerede kronikere og borgere, der har svært ved at fastholde deres behandlingsplan. Mange apoteker har også gode erfaringer med at undervise det pædagogiske personale og plejepersonalet på lokale bosteder og plejehjem i medicinhåndtering.

Men vi vil gerne gå længere.

For det første vil vi gerne tilbyde vores hjælp i sektorovergangen mellem hospital og kommune. Det er velkendt, at medicinfejl ofte opstår, når en patient bliver udskrevet fra hospitalet og skal fortsætte sin behandling i det nære sundhedsvæsen. Nogle af disse medicinfejl fører til genindlæggelser. Internationale erfaringer viser, at vi kan nedbringe antallet af genindlæggelser, hvis nyligt udskrevne patienter får gennemgået deres medicin på apoteket. Apoteket kan sikre, at der er overensstemmelse mellem medicin ordineret af den praktiserende læge og den medicin, hospitalet har udskrevet. Og så kan apoteket samtidig vejlede om, hvordan medicin skal indtages, hvilke bivirkninger der kan være, og hvordan de kan minimeres.

For det andet ser vi et potentiale i regelmæssige rådgivningssamtaler med polyfarmacipatienter – det vil sige patienter, som får mere end fem lægemidler. Disse samtaler skal sikre, at patienterne kun får den medicin, de bør have, og at de ikke oplever bivirkninger, som kan undgås. Det bør være alle medarbejdere på apotekerne, der får lov at gennemføre medicinsamtaler med borgerne. I dag er det nemlig kun farmaceuterne, der må, og det sætter en unødig begrænsning på danskernes adgang til en grundigere rådgivning om deres medicin.

For det tredje kan vi hjælpe pårørende til medicinbrugere. Det er en ofte overset gruppe, der påtager sig et stort ansvar, når deres nære bliver syge: De taler med lægen om, hvilken medicin deres nære har brug for, de afhenter den på apoteket, hælder den op og sørger for, at den bliver taget, som den skal. Vi vil gerne tilbyde de pårørende undervisning i sikker brug af medicin, så de undgår medicinfejl. Det kan fx handle om, hvordan medicinen skal anvendes, hvordan den spiller sammen med anden medicin, om der er bivirkninger, hvordan man kan hjælpe den syge med at holde styr på medicinen, og hvad man gør, når medicinen skifter navn. Vi foreslår derfor, at pårørende får ret til et undervisningsforløb om sikker medicinhåndtering.

Med disse tre rimeligt enkle tiltag vil vi kunne undgå mange indlæggelser og dødsfald. Og presset på sundhedsvæsenet vil blive lidt mindre. Til gavn for alle.