Pressemeddelelse:

Ventetiden på apoteket har aldrig været kortere

18. februar 2015 Ny måling viser, at danskerne i januar i gennemsnit ventede 2 minutter og 43 sekunder på apoteket. Det tal har aldrig været lavere.

Siden 2009 har apotekerne haft målrettet fokus på at gøre ventetiden for borgerne så kort som muligt. Dengang var ventetiden i snit fem minutter. I dag er den næsten halveret. 2 minutter og 43 sekunder tog det i gennemsnit i januar, fra borgerne trak et nummer, og til de blev ekspederet.

 

Det er den korteste ventetid, der nogensinde er målt. Formand for Danmarks Apotekerforening Anne Kahns er glad for at se resultatet af en målrettet indsats.

 

"Det har længe været et fokusområde for apotekerne, at ingen skal vente unødigt længe på at få udleveret medicin. Derfor er det godt at se, at vi virkelig bevæger os i disse år og igen sætter rekord i lav ventetid," siger hun.

 

Den gennemsnitlige ventetid er nedbragt med 21 sekunder i forhold til målingen for et år siden. Det svarer til et fald på 11 procent.

 

Anne Kahns understreger, at det er godt for borgerne med kort ventetid i en travl hverdag, men at borgernes sikkerhed altid vil have førsteprioritet.

 

"Medicin skal tages efter rådgivning af en lægemiddelfagligt uddannet medarbejder på apoteket, og den rådgivning skal være grundig. Derfor kan ventetid aldrig helt undgås," siger hun.

 

Målingen i januar 2015 bygger på ventetiden for 500.000 apotekskunder. Ud af disse blev 86 procent kaldt til skranken inden for 5 minutter, og 98,3 procent ventede mindre end 10 minutter.

Tilmelding til nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de nyeste analyser og nyheder om medicin, apoteker og apoteksregulering.

Tilmeld dig her
Nyhedsbreve

Nyhedsbreve fra Apotekerforeningen

Se nyhedsbreve fra Danmarks Apotekerforening om medicin, apoteker og apoteksregulering.

Se nyhedsbrevene her
Pressemeddelelser

Pressemeddelelser fra Apotekerforeningen

Se de pressemeddelelser som Apotekerforeningen har sendt ud.

Se pressemeddelelserne her