Pressemeddelelse:

Danskerne bliver skadet - men ikke behandlet

10. marts 2015 Der er store regionale forskelle på danskernes måde at reagere på, når de løber ind i en sportsskade, viser undersøgelse lavet for Danmarks Apotekerforening.

Hver femte dansker kommer til skade, når de dyrker sport eller motion. Og næsten halvdelen af dem får ikke deres sportsskade behandlet, viser en ny undersøgelse, som MEGAFON har lavet for Apotekerforeningen. Det kan give varige skader. Derfor opfordrer apotekerne i en ny kampagne danskerne til at tage deres skader alvorligt, siger sundhedsfaglig direktør, Birthe Søndergaard.

 

”Det er vigtigt, at man lytter til sin krop, når man dyrker motion. For eksempel er smerte og hævelse den måde, hvor kroppen fortæller os, at der er noget galt, og at vi har brug for en pause eller har trænet forkert,” siger Birthe Søndergaard.

 

Hun fortæller, at, ligesom man skal træne med omtanke, så skal man også tage medicin med omtanke. Derfor tilbyder landets apoteker rådgivning om, hvordan man lindrer sine smerter – og blandt andet undgår bivirkninger ved brug af smertestillende midler. Der er også rådgivning om, hvordan man skal tackle en skade, hvis den opstår.

 

Kampagnen om sport og skader løber fra den 9. marts og frem til den 28. marts 2015.

 

Fakta:

  • 22% af de danskere, der dyrker motion mindst en gang om måneden, har haft en sportsskade inden for de seneste to år

  • 43% får ikke deres sportsskade behandlet

  • 60% træner videre, selvom de har smerter fra en skade

  • 28% har daglige gener af deres sportsskade

 

Apotekerforeningen kan hjælpe med formidle kontakt til apoteker i jeres nærområde, som kan fortælle mere om kampagnen og give gode råd til, hvordan man bedst behandler det ramte område og lindrer smerterne efter en sportsskade.   http://www.apoteket.dk/temaer/sportsskader.aspx

 

Tilmelding til nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de nyeste analyser og nyheder om medicin, apoteker og apoteksregulering.

Tilmeld dig her
Nyhedsbreve

Nyhedsbreve fra Apotekerforeningen

Se nyhedsbreve fra Danmarks Apotekerforening om medicin, apoteker og apoteksregulering.

Se nyhedsbrevene her
Pressemeddelelser

Pressemeddelelser fra Apotekerforeningen

Se de pressemeddelelser som Apotekerforeningen har sendt ud.

Se pressemeddelelserne her