Pressemeddelelse:

Fejlmedicinering af demente kan undgås

8. maj 2017

Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens får 63 procent af ældre med demens mindst fem forskellige lægemidler, og 17 procent får mindst ti forskellige lægemidler.

- Vi ved, at risikoen for fejlmedicinering stiger, når man indtager flere forskellige slags medicin. Fejl der ikke alene går ud over patienternes livskvalitet, men i sidste ende også koster unødige hospitalsindlæggelser eller dødsfald. Farmaceuter har en lang videregående uddannelse i medicin og dens indvirkning på kroppen, og derfor er det også oplagt at bruge apotekerne i langt større udstrækning, siger hun og fortsætter:

- Lægerne er i forvejen meget travle, og på plejecentre, hvor mange demente opholder sig, har personalet ikke nødvendigvis den medicinfaglige indsigt. Derfor har man i flere kommuner etableret samarbejde med apotekets farmaceuter, som har lavet medicingennemgang og vejledt personalet i medicinhåndtering.

- I et samfund der bryster sig af lige adgang til sundhed, er det beskæmmende, at det er postnummeret, der afgør, om ældre får gavn af samarbejdet med apotekets medicineksperter. Alle er enige om, at medicingennemgang kan forebygge forringet livskvalitet, hospitalsindlæggelser og dødsfald - samtidig har apotekerne fagligheden til at forebygge, at det sker. Vi mangler bare politisk vilje til at handle, understreger Anne Kahns.

Omkring hver 5. demente får antipsykotisk medicin stik imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Og det kan have fatale konsekvenser for netop demente, der risikerer blodpropper og hjerteforstyrrelser. Fejl som kunne forhindres med en medicingennemgang.

Tilmelding til nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de nyeste analyser og nyheder om medicin, apoteker og apoteksregulering.

Tilmeld dig her
Nyhedsbreve

Nyhedsbreve fra Apotekerforeningen

Se nyhedsbreve fra Danmarks Apotekerforening om medicin, apoteker og apoteksregulering.

Se nyhedsbrevene her
Pressemeddelelser

Pressemeddelelser fra Apotekerforeningen

Se de pressemeddelelser som Apotekerforeningen har sendt ud.

Se pressemeddelelserne her