Debatindlæg:

Apoteket er til for borgerne

24. april 2017 Anne Kahns, formand for Danmarks Apotekerforening Borgernes behov for apotekets rådgivning vil fortsat være stort i fremtiden.

Farmaceut Peter Holm skriver i et debatindlæg i JP 11/ 4, at apotekssektoren har udviklet sig meget siden apotekerloven fra 2015.

Det er sandt, for med over 100 nye apoteksfilialer er apoteket rykket tættere på borgerne. Det kræver flere hænder, og uddannelsesstederne gør allerede et rigtig godt stykke arbejde her. Mange dygtige farmaceuter og farmakonomer kommer veluddannede ud på den anden side.

Som Peter Holm siger, er det vigtigt ikke at uddanne de fremtidige farmaceuter og farmakonomer hen over realiteterne ude på apotekerne.

Apoteket skal følge med borgernes behov.

Med den snarlige mulighed for, at borgerne kan købe håndkøbsmedicin i supermarkeder på hylder med mælk og brød, er der i den grad brug for, at borgerne altid kan komme på apoteket tæt på og få den rette rådgivning og vejledning.

Dette gælder også eksempelvis hudprodukter, hvor apotekerne kan hjælpe borgerne til at finde frem til den creme, som gør hverdagen lidt bedre for den enkelte.

Borgernes behov for sundhedsfaglig information og rådgivning vil ikke forsvinde, fordi apoteket er blevet mere tilgængeligt, eller fordi vi også rådgiver om hudpleje.

Om borgeren enten har behov for en gennemgang af sin ordinerede medicin eller til at finde den rette type hudpleje, er den sundhedsfaglige information og rådgivning vigtig i begge tilfælde.

Det vil altid være apotekernes kerneopgave.

Fremtidens apotek

Fremtidens apotek

10 bud på løsninger, der kan bidrage til bedre patient-sikkerhed og mere sundhed for pengene i Danmark.

Se de ti forslag her
Nyhedsbreve

Nyhedsbreve fra Apotekerforeningen

Se nyhedsbreve fra Danmarks Apotekerforening om medicin, apoteker og apoteksregulering.

Se nyhedsbrevene her
Holdningspapirer

Politikpapirer

Se hvad apotekerne mener om en række emner, blandt andet om regulering, service, tilgængelighed, medicintilskud og ejerskab.

Læs politikpapirerne her