Tabletter

Ulighed i medicin. Forkert brug af medicin rammer udsatte hårdt

Sygdom og forkert brug af medicin rammer socialt udsatte mere end andre borgere. Tre forslag fra Danmarks Apotekerforening skal gøre skellet mindre

Borgere med lav indtægt bruger generelt mere medicin, dør yngre og har færre år med godt helbred end andre grupper. Derfor er det på tide med en indsats for bedre sundhed og brug af medicin for de dårligst stillede, mener formanden for Danmarks Apotekerforening, Niels Kristensen.

”Social ulighed i medicin kan afhjælpes. Det er urimeligt, at der er så stor forskel på sundhed, levetid og livskvalitet mellem forskellige dele af befolkningen. Det koster samfundet dyrt, når medicin skaber problemer i stedet for at hjælpe. Apotekerne er klar til at spille en større rolle, så de svageste borgere får den rigtige medicin og bruger den rigtigt,” siger Niels Kristensen.

Derfor kommer Apotekerforeningen nu med et nyt udspil "Ulighed i medicin". Her stiller foreningen tre forslag til større social lighed i medicinanvendelsen.

Foreningen vil have en udjævning af medicintilskuddet, så de borgere der har krav på tilskud, ikke længere skal bruge 900 kroner i et tilskudsår, inden de får hjælp til regningen. Mange borgere har svært ved at betale deres medicin, når de starter et nyt tilskudsår og skal betale medicinen uden hjælp. Ifølge Apotekerforeningen har 30 procent af arbejdsløse og førtidspensionister ventet med at hente receptmedicin på grund af pengemangel.

Der er mulighed for hjælp, hvis en borger ikke kan betale sin medicin, men hjælpen kræver en aktiv indsats. Den indsats magter mange udsatte ikke. De vælger i stedet at gå fra apoteket uden deres medicin. Derfor er der brug for at udjævne tilskuddet, så det falder jævnt hen over året.

”Systemet i dag er for stift. Folk med stort behov for medicin og krav på tilskud bør få hjælp til regningen året rundt. Det kan have alvorlige konsekvenser for patienters sundhed, hvis de udskyder eller endda undlader at bruge den lægeordinerede medicin på grund af pengeproblemer,” siger Niels Kristensen.

De to andre forslag er medicinsamtaler til udsatte og medicingennemgang til borgere, der er tilknyttet et jobcenter. Det kan være første skridt på vejen til et job.

I en medicinsamtale eller medicingennemgang danner apoteket sig overblik over patientens medicin. Det skal bl.a. afdække, om medicinen bliver brugt rigtigt, og om patienten har behov for den. Patienten får også tips til, hvordan man husker at tage sin medicin.

”Vi ved, at folk med medicinproblemer får det bedre af disse ydelser. Vi håber, at flere får gavn af dem og får bedre helbred og livskvalitet,” fortæller Niels Kristensen.

Medicingennemgang har vist, at cirka 75 pct. af borgere med kroniske sygdomme har lægemiddelrelaterede problemer. Folk med lav eller ingen uddannelse bruger mere medicin end andre, og borgere på overførselsindkomst bruger tre gange så meget medicin som folk, der har et arbejde. Desuden kan særligt folk med kort eller lav uddannelse have svært ved at følge råd fra sundhedspersoner.

Tidligere undersøgelser viser, at det offentlige vil få en besparelse på 3.577 kr. pr. borger, der får foretaget en medicingennemgang. Herfra skal trækkes udgifter til ydelsen.

Håndkøbsmedicin

Udsatte borgere har ikke råd til medicin

Arbejdsløse og førtidspensionister har ikke altid råd til at købe den medicin, lægen har ordineret.

Læs nyhedsbrevet

Udjævnet tilskud til medicin fjerner udsving i egenbetaling

Ændring i beregning af medicintilskud vil give borgere et stabilt tilskud hele året.

Læs nyhedsbrevet
Medicingennemgang

Udsatte dropper medicin - har svært ved at forstå information

Udsatte grupper har svært ved at forstå og huske medicininformation.

Læs nyhedsbrevet her