12 forslag til bedre samarbejde i det nære sundhedsvæsen

Apotekerforeningen lancerer en række forslag, som skal skabe større sikkerhed for borgerne i det nære sundhedsvæsen. De 12 forslag er et indspark til udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som regeringen, Danske Regioner og KL har nedsat.

Hvert år kommer cirka 92 procent af alle voksne danskere på apoteket. Mange af de udfordringer og misforståelser, der opstår i sundhedsvæsenet i relation til medicin, viser sig, når borgeren står på apoteket.

700.000 borgere bruger mere end fem forskellige lægemidler og er dermed særligt udsatte for lægemiddelproblemer. Problemer med uhensigtsmæssig anvendelse og medicinering uden begrundet indikation forekommer desværre hyppigt for borgere, der tager meget medicin. Problemerne kan give så store udfordringer, at borgeren mister overblikket over sin medicin og har svært ved at efterleve behandlingsplanen. Det fører til genindlæggelser og mange kontakter med praktiserende læge.

Der er behov for løsninger, som sikrer patienterne en tryg og sammenhængende indsats og høj kvalitet i hele medicineringsforløbet. Det kan kun ske, hvis alle kompetencer og ressourcer udnyttes. Apotekerne har et unikt kendskab til lægemidlerne i primærsektoren, lokal forankring og er ofte i dialog med borgeren. Det bør udnyttes, hvis målsætningerne om større medicinsikkerhed skal løses.

I det følgende giver vi vores bud på løsninger på medicinudfordringerne indenfor de fire områder, som udvalget skal se på. Nedenfor er hvert enkelt forslag præsenteret i kort form med mulighed for at gå ind på printvenlige versioner i fuld længde. Vi har også samlet alle 12 forslag i et dokument, som ligger her.

 

1. Bedre samarbejde mellem sygehuse, kommuner og praksissektor

 

Forslag 1.1: Et tæt samarbejde mellem sygehus og apotek skal sikre en smidig overgang i den medicinske behandling i forbindelse med udskrivelse. Dette bør ske ved, at apoteket har medicinen klar i forbindelse med udskrivelse, laver en medicinafstemning samt tilbyder rådgivning om brug af medicinen. Se hele forslaget her

Forslag 1.2: Der bør etableres samarbejder mellem apoteker, regioner, almen praksis og kommuner om at foretage farmaceutisk medicingennemgang. Mange medicinfejl og dyre indlæggelser kan undgås, hvis farmaceutisk medicingennemgang tilbydes mere systematisk. Se hele forslaget her 

 

2. Rette kompetencer til rette opgaver

 

Forslag 2.1: Apotekerne kan sammen med regioner og kommuner sikre plejepersonales og praksispersonales kompetencer indenfor medicin og medicinhåndtering, så medicinsikkerheden forbedres. Se hele forslaget her

Forslag 2.2: Listen over vederlagsfri udlevering af medicin fra sygehuse bør revideres, så apotekerne også står for at udlevere vederlagsfri medicin til behandling i borgerens hjem. Det sikrer, at rette kompetence anvendes til opgaven, og det kan øge tilgængeligheden for borgeren, mindske medicinspild og frigive ressourcer på sygehuse mv. Se hele forslaget her

Forslag 2.3: Apotekerne bør kunne genudlevere medicin og starte simple behandlinger op efter fastlagte procedurer, hvis borgeren ikke kan komme i kontakt med lægen. Det giver en bedre udnyttelse af ressourcerne i sundhedssektoren og en sammenhængende service til borgerne. Se hele forslaget her

 

3. Ensartet kvalitet over hele landet

 

Forslag 3.1: Apoteket bør understøtte det øvrige sundhedsvæsens indsatser for at nedbringe forebyggelige indlæggelser ved at yde en målrettet rådgivning om de lægemidler, der især kan føre til indlæggelser. Se hele forslaget her

Forslag 3.2: Systematisk samarbejde mellem apoteket og kommuner skal fremme den brede forebyggelsesindsats om forebyggelse og opsporing. Se hele forslaget her

Forslag 3.3: Borgere med kronisk sygdom bør tilbydes en udvidet individuel samtale på apoteket for at sikre, at de bruger medicinen rigtigt. Se hele forslaget her

 

4. Bedre digital understøttelse og brug af data

 

Forslag 4.1: Apotekerne bør kunne anvende FMK til kommunikation med lægen om borgerens medicin og skal kunne korrigere oplysninger i FMK, når der foretages receptkorrektioner. Det vil sikre, at oversigten over borgerens medicin i FMK er opdateret. Se hele forslaget her

Forslag 4.2: Digital understøttelse af dosisdispensering i FMK bør gennemføres samtidig på apoteker, i lægesystemer, i kommuner og på sygehuse. Løsningen skal gennemføres hurtigst muligt, så borgerne stadig kan få dosisdispenseret deres medicin. Se hele forslaget her

Forslag 4.3: Der bør udvikles en løsning, hvor borgernes kommunale bevillinger kan udveksles elektronisk mellem kommune og apotek. Målet er administrative lettelser, og at borgerne får det korrekte medicintilskud. Se hele forslaget her

Forslag 4.4: Lægesystemerne bør indrettes, så de understøtter, at borgerne får de klausulerede tilskud, som de er berettiget til. Se hele forslaget her 

Høringssvar

Høringssvar

Apotekerforeningen er høringspart på en række ændringer af love, bekendt-gørelser og vejledninger, der regulerer apoteksområdet.

Se høringssvarene her

Strategi for apotekerne i Danmark

De 3 fremtidsbilleder viser, hvor vi med strategien gerne vil bringe apotekerne hen i løbet af strategiperioden.

Læs mere om strategien
Analyser og fakta

Analyser og fakta

Analyser om fx apoteksdrift, medicinpriser og danskernes forbrug af medicin.

Se analyserne her
Farmaci

Nyeste nummer af Fagbladet Farmaci

Farmaci sætter fokus på aktuelle, apoteksfaglige emner og på den fagpolitiske debat.

Læs det nyeste nummer
Nyhedsbreve

Nyhedsbreve fra Apotekerforeningen

Se nyhedsbreve fra Danmarks Apotekerforening om medicin, apoteker og apoteksregulering.

Se nyhedsbrevene her
Pressemeddelelser

Pressemeddelelser fra Apotekerforeningen

Se de pressemeddelelser som Apotekerforeningen har sendt ud.

Se pressemeddelelserne her